HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Fasaner

Skrevet d. 23 September 2002

Fasanens kød er lyst og fintrådet. Fasanæggene samles i skovene og udruges i fasanerier af høns. Når kyllingerne er udvoksede, slippes de ud i skovene. Hanen er betydelig større end hønen, og de skelnes let fra hinanden ved fjerdragtens farve: Hanen er broncerød med meget flotte fjer, hønen er grålig med mørke pletter. Gamle haner har store sporer, gamle høns har lysere fjerdragt end unge.

Ved indkøb af fasaner bør man undersøge, om de er unge, nyskudte og i god foderstand. Fjerbeklædningen bør være velplejet, det størknede blod omkring skudsåret må lugte friskt, og de værdigfulde dele af fasanen, som brystet, må ikke vare skudt itu. Se på fødder og næb-rod, som skal være bløde og bøjelige, og se på fjerene, som skal være spidse og væskefyldte ved fæstet. Derefter kan man bede vildthandleren om at gøre fuglene i stand.

Velegnet til hel stegning i gryde eller ovn. Lårene kan koges møre og serveres i den reducerede, nedkølet sky.  

Jagttid
Fasanhane 01.10-15.01
Fasanhøne 16.10-31-12

 


 



Se alle artikler