HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Stilton

Skrevet d. 3 Maj 2004
Oprindelsesland: England
Type: Blåskimmel
Kommentar: Halvfast blåskimmelost.
Skorpe: Brunlig, naturlig skorpe.
Form og vægt: Cylinderformet, typisk 6-7 kg, FIT 48-50+.
Fremstilling: Komælk
Historie: Stiltonosten er en af de mest berømte engelske oste og har været aristokraternes kompagnon til portvin i mere end tre hundrede år.
Hvem, der først fremstillede osten, er blevet debatteret i århundreder, men en kilde siger, at osten blev fremstillet for første gang af en husholderske, Mrs. Paulet, på Quenby Hall. Mrs. Paulet havde en svoger, der bestyrede “The Bell Inn”, en velbesøgt kro i Stilton på den gamle romervej “The Great North Road”. Mrs. Paulet forsynede sin svoger med den hjemmelavede ost, der hurtigt blev meget populær. I starten af 1700-tallet begyndte man på “The Bell Inn”, at servere Stilton sammen med et stort stykke brød. Salget af Stilton på “The Bell Inn” eksploderede, og osten blev hurtigt kendt i hele England. Senere fik osten også international berømmmelse.
Interessante vinkler: Stilton har fået tilnavnet “The King of English Cheeses”.
Stilton-producenterne er sammensluttet i en forening for at kontrollere produktionen af Stilton. Ligesom med AOC-systemet i Frankrig er det også udspecificeret, hvorledes Stilton-osten må produceres. Produktionen må kun foregå af mælk fra Nottinghamshire, Derbyshire og Leicestershire. Stilton-osten er den eneste engelske ost, der er beskyttet med et “Certification trademark”.
White Stilton og Blue Stilton har opnået EU’s BOB-mærke. En “White (Hvid) Stilton” er en ost, hvor blåskimlen ikke har udviklet sig.
Varianter: Stilton har en blød, cremet og karakteristisk smag, der er mindre salt end Roquefort, mindre blød end Gorgonzola og mindre skarp/pikant end Danablu.
Forbrugertips: En typisk juleost. Man prikker den, hælder portvin over og lader osten trække.


Se alle artikler