Ugens øl og vinnyt

Skrevet d. 27 Maj 2005

Uafhængigt af hinanden er der netop blevet introduceret to "vikingeøl" i Danmark.
Herslev Bryghus lancerer "Gorm's Bryg" til Vikingespillet i Frederikssund. Og firmaet "Dansk Mjød" har sendt "Old Danish Beer" på gaden. De betegner det som en ny øl-sort, fordi den kombinerer mjød og øl. "Old Danish Beer" er tappet hos Ørbæk Bryggeri og hører til de stærkeste øl i landet. Den holder 10,15 procent.
"Gorm's Bryg" er helt anderledes den er brygget på basis af rugmalt og har kun navnet tilfælles med de gamle vikinger.
Begge øl kan smages på Danske Ølentusiasters ølfestival i Valby Hallen fra d. 20. til 22. maj.

Heineken køber Patra

Heineken har købt det forholdsvis lille Patra Brewery i Yekaterinburg i Rusland.
Som følge af købet stiger Heinekens markedsandel i Rusland til 8,3 procent, den samlede volumen bliver over syv mio. hektoliter.
Patra ligger i ruslands tredjestørste byYekaterinburg, som ligger i den hurtigt voksende Ural region. Der drikkes 17 procent af det totale russiske øl. Bryggeriet har en kapasitet på 1 mio. hektoliter. Bryggeriets mærker består hovedsagelig af de regionale mærke Patra, Strelets og Zhigulevskoye samt sodavand.
I 2004 solgte Patra 715,000 hektoliter øl. Det er et lille bryggeri i national sammenhæng. Den nationale markedsandel er 0,8 procent, i Ural regionen udgør den fem procent og i Yekaterinburg 20 procent

Tendenser og trends fra London Wine Fair

London International Wine & Spirits Fair har netop fejret sølvbryllup i dagene 17.-19. maj, idet den i år blev holdt for 25. gang. At en vinmesse holder i så mange år, tyder på en vis kvalitet, så jeg aflagde den et besøg i denne uge.

London Wine Fair er især interessant, da England jo ikke selv er et vinproducerende land (kun i mindre målestok) og derfor er der ingen dominerende vindsitrikter eller lande, som man f.eks. oplever på Vinexpo (Bordeaux) eller VinItaly. I alt 1.250 udstillere fra 37 lande var mødt op, så det er et godt sted at møde vinproducenter fra hele verden. Og set ud fra de danske ansigter, man stødte ind i på messen, er den velbesøgt af de danske vinhandlere.

Og hvad rører sig så for øjeblikket på den internationale vinscene? Med et så godt repræsentativt udvalg af vinproducenter er det muligt at udlede visse tendenser og trends. Og i hvert fald 3 tendenser står meget klart for øjeblikket:

1. Opbygning og konsolidering af "brands" (mærker) er det primære mål for de største aktører på størstedelen af vinmarkedet (supermarkedsvine). Skal man gøre sig hos supermarkederne (og det er her ca. 80% af al vin sælges), skal man have vine med stærke brands, verdensomspændende distribution og markedsføring og dermed være stor og kapitaltung. Vi taler her om vine som Hardy's, Jacobs Creek, Wolf Blass, Lindemanns, Gallo m.v. Oprindelseslandet for disse vine er mindre vigtigt - det er det ensartede indhold fra år til år og det stærke navn, folk køber. Vi vil givet se mere annoncering for "brands" fremover.

2. Det nye, eksperimenterende og mest spændende i vinverdenen sker uden for Europa. Frankrig kører på rutinen - det konservative - og det samme ser ud til at være tilfældet for italienerne. Spanierne er mere oppe på beatet og der anes flere spændende ting herfra i den nærmeste fremtid, dog ikke så meget fra de kendte distrikter. Men det rigtige nye og eksperimenterende sker i Sydamerika og specielt i Chile.

Chile er slået igennem med rigtigt gode vine til yderst overkommelige priser. De har fået succes og tager stadig markedsandele på de fleste eksportmarkeder. Der ville således ikke være noget galt i at fortsætte ad denne sti. Men tendensen i Chile er at fortsætte kvalitets- og videreudviklingen. Hvor man tidligere især har produceret vine på de sikre druer Cabernet, Merlot og Chardonnay, går man nu videre og spørger: Hvilke druer egner sig til at blive dyrket på denne vinmark? Man taler "terroir" og regionale forskelle. Vinproducenterne i Chile vil have, at vi skal kende forskel på en vin fra Casablanca og Rapel, ligesom vi gør med en Rhône-vin og Bordeaux. Der produceres allerede fremragende Syrah, Pinot Noir og Sauvignon Blanc baserede vine. Mange producerer økologisk eller endda biodynamisk - der er i det hele taget fuld knald på! Det eneste, der begrænser udviklingen en smule er vand! Vand er en begrænset og dyr ressource i de fleste vindistrikter i Chile.

Vi vil se flere og flere fremragende vine fra Chile med mere kompleksitet og terroir-præget indhold. Men stadig til fornuftige, forbrugervenlige priser.

3. Korkproppen som lukkemetode er på retur. De store supermarkedskæder presser producenterne til at gå over til Stelvin skruelåg eller syntetiske propper. Udviklingen går stærkest på oversøiske vine, men også konservative, franske producenter presses til at lukke nogle af deres vine med skruelåg, hvis de skal ind på især det engelske marked. Jeg forudser, at 50% af alle oversøiske vine er med skruelåg inden for 5 år. På de europæiske vine, vil det være noget mindre.