Asparges, hvide og grønne

Skrevet d. 23 November 2001
Ingredienser
1 kg Asparges (hvide)
1 kg Asparges (grønne)
100 g Smeltet smør
1 kg Kartofler (små og faste)
4 spsk Balsamicoeddike
6 spsk Olivenolie
1 spsk Kapers
1 håndfuld Basilikum (blade)
2 knsp Sukker
2 spsk Smør

Fremgangsmåde
1. Skræl de hvide asparges: Til dette formål har man brug for en god kartoffelskræller. Altså: Sæt den skarpe kartoffelskræller lidt under et aspargeshoved og træk nedad - drej aspargesen og gentag. Den træede (det mærker man, når man skærer den over) nederste del af aspargesen skæres helt væk. Lad være med at være nærig: Hvis man lader for meget blive tilbage, får man en masse irriterende fibre mellem tænderne, og det ødelægger den ægte fornøjelse ved aspargeserne!
2. Kog de hvide asparges: Læg stænglerne i en stor gryde, dæk dem med vand, tilsæt salt, 1 knsp sukker og 1 spsk smør. Læg låg på og bring gryden i kog. Lad aspargesene koge 3-5 minutter.
3. Skyl de grønne asparges: Skræl kun den nederste tredjedel og skær endestykket fra.
4. Kog de grønne asparges: Læg stænglerne i en stor gryde, dæk dem med vand, tilsæt salt, 1 knsp sukker og 1 spsk smør. Læg låg på og bring gryden i kog. Lad aspargeserne koge 3-5 minutter.
5. Skyl kartoflerne og kog dem møre knapt dækket af saltet vand. Smelt de 100 g smør og hold det varmt og flydende.
6. Lad de grønne asparges dryppe af, læg dem på et fad, rør marinade af balsamicoeddike, salt, peber og olivenolie. Hæld marinaden over de varme asparges. Drys med kapers, basilikumblad og reven citronskal.
7. Lad de hvide asparges dryppe af og læg dem på et forvarmet fad. Servér dem med pillekartofler og varmt smør.