Bagels

Skrevet d. 19 September 2001
Ingredienser
50 g Gær
2,5 dl Vand
3 spsk Olie
1 tsk Salt
650 g Hvedemel

Fremgangsmåde
1. En portion til 4 personer svarer til 16 brød. Gæren smuldres i et dejfad og røres ud i vandet. Tilsæt olie, salt og æg og ælt så meget mel i, at dejen bliver smidig. Dæk fadet med film eller et klæde og lad dejen hæve i 30 minutter på et lunt sted.
2. Ælt dejen på et meldrysset bord. Del den i 16 stykker (pr. 4 personer) og tril dem til ca. 20 cm. lange pølser, som er lidt tyndere i begge ender. Fugt den ene ende med lidt vand og sæt pølserne sammen til ringe. Klem enderne godt sammen.
3. Lad vandet koge op i en stor gryde. Læg et par ringe i ad gangen og kog dem i ca. 1-2 minutter. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Tænd ovnen på ca. 220 grader.
4. Læg de forkogte ringe på en smurt bageplade. De pensles med æg, drysses med pynt efter eget valg og bages midt i ovnen i ca. 15 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.