Stikkelsbærsuppe med yoghurt-is
Skrevet d. 9 April 2002
Ingredienser
200 g Stikkelsbær
50 g Honning
250 g Sukker
1 spsk Limesaft
4 spsk Citronsaft
1,5 dl Piskefløde
3 dl Yoghurt (naturel)
2 dl Vand
Fremgangsmåde
1. Kog 150 g sukker, vand og honning i en gryde. Tag 1 dl af sukkerlagen og gem den.
2. Pluk blomsten af stikkelsbærrerne og halvér dem. Marinér 50 g af stikkelsbærrerne i den gemte sukkerlage i 2-3 timer. Kog resten af stikkelsbærrerne i sukkerlagen i ca. 10 minutter.
3. Blend og sigt suppen og stil den koldt indtil servering.
4. Varm fløde og 100 g sukker op, så sukkeret akkurat smelter. Rør den lune fløde med yoghurt og smag til med lime og citronsaft. Kør isen i ismaskinen.
5. Anret suppen i en kold, dyb tallerken med de syltede stikkelsbær og yoghurt-isen.