Karrykrydret yoghurtkylling

Skrevet d. 18 November 2009
Ingredienser
2½ dl yoghurt naturel
1¼ dl kokosfløde
2/3 dl frisk koriander, hakket
1 løg, finthakket
1 fed hvidløg, presset
1 tsk fintrevet limeskal
1 spsk limesaft
1 spsk karry
sort peber fra kværn
1 kg kyllingestykker
2½ dl yoghurt naturel, ekstra

Fremgangsmåde
1 Rør yoghurt, kokosfløde, koriander, løg, hvidløg, limeskal, limesaft og karry sammen i en stor glas- eller porcelænsskål. Læg kyllingestykker i, rør rundt, så de er helt dækkede.

2 Dækkes med film og marineres adskillige timer eller natten over i køleskab.

3 Tag kyllingestykker op og steg dem i en bradepande i ovnen ved 180 grader i 40-45 min.

4 Den resterende marinade blandes med ekstra yoghurt og varmes i en lille gryde. Smages til med salt og peber. Server kyllingen med sauce, ris og salat.