Grønkål med nødder og æbler

Skrevet d. 28 April 2010
Ingredienser
Salaten:
300 g grønkål
200 g (ca. 1) madæble
100 g hasselnødder
40 g rosiner

Dressing:
1 spsk æblecider (eller citronsaft)
1 dl friskpresset appelsinsaft (af 1-2 appelsiner)
½ spsk flydende honning
1½ dl piskefløde (kan udelades)

Fremgangsmåde
Grønkålsbladene skæres fra stokken, skylles grundigt, afdryppes og blendes i en foodprocessor sammen med hasselnødderne. Kålen kan hakkes meget fint, evt. over flere omgange. Det kræver en velslebet blenderkniv eller kokkekniv, hvis det gøres i hånden. Æblerne skæres i bitte små terninger og blandes i salaten.

Dressingen røres sammen (minus fløden) og blandes i. Evt. fløde piskes luftig og vendes i.