Oksemørbrad med bagte løg og fyldte svampe

Skrevet d. 28 December 2018
Ingredienser
6 personer

50 g smør
1½ kg afpudset oksemørbrad - delt i 2 stykker
1 dl vand
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
3½ dl Piskefløde 38%
1¼ dl mørk portvin, fx tawny
2 spsk lys saucejævner

Bagte rødløg og fyldte svampe
500 g vaskede hele, små rødløg med skal
15 g smør - smeltet
½ tsk groft salt
500 g rensede portobello svampe
2 dl finthakket bredbladet persille
30 g finthakket stegt bacon
2 små hakkede fed hvidløg
50 g rasp (ca. 1 dl)
1½ dl Piskefløde 38%
¾ tsk groft salt
friskkværnet peber

Pynt
blade af bredbladet persille

Tilbehør
1 kg ovnbagte kartoffelbåde

Fremgangsmåde
Lad smørret blive gyldent i en sauterpande. Brun de 2 stykker oksemørbrad på alle sider i ca. 4 min. Tilsæt vand og drys med salt og peber. Braiser kødet ved jævn varme og under låg i ca. 15 min. Mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur, den skal være ca. 55°, så er kødet rødt (ca. 58°, så er det rosa). Tag mørbraden op og hold den varm. Si skyen over i en tykbundet gryde og tilsæt fløde og 1 dl af portvinen. Bring saucen i kog. Tag gryden af varmen og pisk saucejævner i. Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min. Tilsæt resten af portvinen og smag til.

Bagte rødløg og fyldte svampe
Skær imens en lille bund af løgene, så de kan stå. Vend med smør og drys dem med salt. Stil løgene på en plade med bagepapir - gør plads til svampene i den anden side.

Tag stilkene af svampene. Læg hovederne med bunden opad på bagepladen ved siden af løgene. Bland persille, bacon, hvidløg, rasp, fløde, salt og peber. Fordel blandingen i svampene og bag løg og svampe øverst i ovnen. Løgene skal evt. bage lidt længere tid, for at være godt møre - det afhænger af størrelsen.

Bagetid for løg og svampe
Ca. 20 min. ved 200° - varmluft.

Tip
Du kan brune stilkene fra svampene sammen med kødet og lade dem braisere med - det giver ekstra smag til saucen.