Øl til UG

Skrevet d. 15 April 2002

Det værste, en tørstig mand kan komme ud for, er en bartender, der ikke er der. Men det må man ind i mellem finde sig i på Charlies Bar, hvor øllets røgt og pleje til enhver tid kommer i første række.

Og på Charlies er øllet levende, det er real ale, som skal behandles med omtanke og nænsomhed, hvorfor bestyreren fra tid til anden må gå i kælderen for at tilse den skrøbelige væske. For så vidt lige som en vintjener må sikre sig, at alt er i orden i vinkælderen.

»Der er mange paralleller til vinens verden,« siger John O'Neil, der er daglig leder af Charlies Bar.

»Øllet er vel i dag i den folkelige bevidsthed, hvor vinen var for 30 år siden. Dengang var et glas hvidvin noget, der skulle være koldt og lige i nærheden. I dag har alle og enhver en favoritdrue. Med den stigende interesse for real ale vil forståelsen for øllets forskellighed også vokse.

Ufiltreret øl
Real Ale er upasteuriseret og ufiltreret engelsk ale - eller rettere sagt: næsten altid engelsk, for et stigende pres fra bl.a. entusiasterne på begge sider af Charlies disk har fået også danskere til at fremstille denne glimrende aromatiske drik, som er så langt mere interessant og varieret i udtrykket end den standardiserede danske pilsnerøl. Således skænkes der i Pilestræde også øl fra Brøckhouse, Allan Poulsens mikrobryggeri i Grib Skov, som vi besøgte for ikke så længe siden.

Men trods dette og andre gode danske forsøg, spiller det engelske øl en hovedrolle. Charlies importerer fra England i 40 liters fade, som - når de først er åbnet - skal være drukket i løbet af et par dage, hvad der grundet stedets popularitet aldrig er noget påtrængende problem. Ud over et væld af interessante fadøl og flaskeøl har baren hver dag en lille håndfuld real ales til udskænkning. Der er fade både i baren og i kælderen, og vejen fra fadet til glasset er blandt de absolut korteste på nogen bar i Europa - hvad der ikke er ligegyldigt for kvaliteten.

Dermed er succesen for Charlies Bar slået fast med syvtommersøm, om end Charlie selv ikke kom til at opleve det. Han har eksisteret i egen person, oprindeligt var han boghandler, men han fandt efterhånden ud af, at der var mere omsætning i at skænke vin ud. Så lavede han wine bar, og da Charlie døde, blev stedet overtaget af en af stamkunderne.

Begyndte at gå stærkt
Ian Russel kom til i 2000, og så begyndte det at gå stærkt. Der kom vindue ud til strædet, og de mange rum blev slået sammen til ét. Kunderne strømmede til, og rigtig mange af dem blev stamkunder, for det øl, der skænkes her, får man ikke andre steder.

Eneste begrænsning er pladsen, hvorfor Charlies har valgt at udvide. Ikke her, men i Aalborg, hvor man satser på at kunne have op til 20 real ales i gang på samme tid. Ejerne har stor tiltro til det nordjyske markeds potentiale.

Ian Russel og hans medhjælpere driver Charlies ud fra et princip om, at temabarer er dødens pølse. Så dette er ikke en irsk, en mexicansk eller en engelsk pub, det er en dansk bar, hvor det handler om folk og øl, understreger O'Neil.

Den er folkene i Foreningen af Danske Ølentusiaster helt med på. En tidligere fødevareminister ved navn Bjerregaard er medlem her, og det blev derfor hende, der fik fornøjelsen af at overrække den symbolske skive, der for første gang uddeles i Danmark. Cask Marque er, uden for Storbritannien, kun uddelt til en enkelt bar i Frankrig, én i Sverige - og nu altså også i København.

Højt skum!

Nyhed fra www.jp.dk

Se alle nyhederne