HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Ældre vil have sunde fødevarer

Skrevet d. 22 Maj 2004
Ældre europæere prioriterer sund mad højest, når de skal købe ind. Mærkevarer, pris og om maden er nem at tilberede er ikke så vigtigt for dem, viser ny undersøgelse fra EU. Om 10 år er der mere end 100 mio. europæere over 60 år, og de stiller krav til fødevareindustrien. Prisen og mærket er ikke afgørende, og den nemme mad i køledisken frister heller ikke. Det, de ældre lægger vægt på, er sundhed. Det viser en EU-undersøgelse, som 6.500 europæere over 55 år har deltaget i. De blev spurgt om, hvad de prioriterer højst, når de vælger fødevarer, og sunde madvarer kom ind på en klar førsteplads. Dorthe Pedersen, chefkonsulent i Fødevareindustrien, oplyser, at danske virksomheder aldrig har vist særlig stor interesse for at udvikle produkter til ældre mennesker. – Men denne undersøgelse bør virkelig give stof til eftertanke i virksomhederne, for her er jo virkelig tale om en stor gruppe mennesker, der samtidig vil vise sig mere og mere pengestærke. Jeg tror, marketingsfolkene og virksomhederne vil kaste sig over rapporten fra EU, når den udkommer. Den bør sætte tanker i gang i virksomhederne i retning mod at udvikle nye produkter til dette store markedssegment, siger Dorthe Pedersen.

Se alle nyhederne