HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

COOP udvider den økologiske nethandel

Skrevet d. 10 Juni 2004
Nethandel giver selv den mindste Brugs et stort udvalg af økologiske specialiteter Efter succes med frugt og grønt, udvider Coop nu sin nethandel med fire forskellige kasser med økologiske varer. Kasserne bestilles på www.NETtorvet.dk og kan leveres i alle Coops godt 800 butikker: Kvickly, Kvickly xtra, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen. Dermed kan forbrugerne overalt i landet vælge mellem en lang række økologiske dagligvarer og specialiteter, der normalt kun kan købes i store varehuse eller specialforretninger. Det er svært at tilbyde et stort økologisk udvalg i de mindre butikker, for salget af økologiske varer er meget skævt fordelt i Danmark. Hver gang københavnerne køber økologi for 100 kroner, bruger jyder i landområder kun 30 kroner. - Vi mener, det er vigtigt, at forbrugerne altid har et valg, når de køber ind. Med de nye kasser kan man få leveret økologiske specialiteter selv i små byer, siger Mogens Werge, direktør for miljø og etik i Coop Danmark. NETtorvet lancerede i januar abonnementskasser med konventionel og økologisk frugt og grønt, og det har givet mod på at udvide nethandlen med flere fødevarer.

Se alle nyhederne