HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

WTO styrker Danmark i Feta-ost sagen

Skrevet d. 24 November 2004
Handelsdomstolens foreløbige kendelse forbyder EU at beskytte geografiske oprindelsesbetegnelser. Handelsdomstolen under WTO har afsagt en foreløbig kendelse, hvor EU’s liste over fødevarer, som kun må produceres i et geografisk område, betegnes som konkurrenceforvridende og ulovlig. Kendelsen er ganske vist foreløbig, og den endelige rapport kommer først ved juletid. ”De foreløbige kendelser er stærke strømpile, som kun yderst sjældent rettes”, siger Hans Bender, chef for Mejeriforeningens kontor i Bruxelles. Han forklarer, at afgørelsen herefter kan appelleres. ”Men jeg forventer en endelig afgørelse inden sommeren 2005”. Med WTO’s afgørelse er Danmark styrket i den verserende retssag ved EF-domstolen mod EU-Kommissionen om retten til at producere fetaost. Selvom Danmark med kendelsen er styrket i forhold til grækerne og Kommissionen, mener Hans Bender, at det endnu er for tidligt at fejre en sejr for fortsat produktion af feta i Danmark. ”Jeg er overbevist om, at Kommissionen nu bliver nødt til at foretage ændringer i ordningen efter WTO-kendelsen, men vi er oppe mod stærke kræfter, som bruger alle midler for at opretholde beskyttelse. Derfor skal vi have en endelig kendelse ved EF-domstolen”, siger Hans Bender. Selvom han undrer sig over, at EF-domstolens procedure og høringer i sagen synes at ligge stille, forventer han fortsat en afgørelse i løbet af 2005.

Se alle nyhederne