HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Coop Norden sælger ud af ejendommene

Skrevet d. 23 Maj 2005
Nordens største detailhandelsvirksomhed, Coop Norden AB, vil nu frasælge en del af koncernens ejendomsportefølje. Ejendommene i Sverige, Norge og Danmark har en bogført værdi på cirka 7 milliarder SEK og en væsentlig højere markedsværdi. Det forventes at omkring en tredjedel af porteføljen vil blive solgt. Pengene vil dels blive investeret i udvikling af butiksnettet i form af ny-etableringer og moderniseringer, dels blive anvendt til at reducere bankgæld. ”Markedet for ejendomme har aldrig været bedre end nu. Derfor er det et godt tidspunkt at gennemføre den strategi, der vil give os stor finansiel frihed og råderum,” siger koncernøkonomidirektør Erik Skånsberg. ” Den strategiske baggrund for at sælge nogle af vores ejendomme er, at vi ønsker at øge fokus på vores kerneforretning, dagligvarehandel. Tendensen er den samme hos de fleste af vore konkurrenter. Man koncentrerer sig om at drive butikkerne, mens man lader andre eje bygningerne Vi styrker vores likviditet, vi bliver mindre følsomme over for rentestigninger og får en højere soliditet,” siger konstitueret koncernchef Svein E. Skorstad.

Se alle nyhederne