HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

"Pulver-gate"sagen kommer for retten

Skrevet d. 26 Maj 2005
New Zealands såkaldte 'pulver-gate' sag - en sammensværgelse om illegal eksport af mælkepulver for over 25 mio. dollars - er kommet for retten. En sag om sammensværgelser, bedrageri og mælkepulver er i New Zealand blevet døbt 'Pulver-gate'. Fire tidligere ledere af Kiwi Cooperative Dairies og tre mellemmænd er sigtede for sammensværgelse og bedrageri for en samlet værdi af 25,4 mio. euro. De syv personer bedrog angiveligt både selve virksomheden, den tidligere eksportorganisation New Zealand Dairy Board, Landbrugsministeriet og Toldvæsenet, skriver Dairy Markets. Anklagen mod de syv involverede går på, at de på ulovlig vis har eksporteret 210 leverancer – godt 7.717 ton pulver til en værdi af 25,4 mio. euro i perioden fra 1997 til 2001. Det Australske bedragerikontor påstår blandt andet, at de anklagede udnyttede eksportorganisationen New Zealand Dairy Board's lovlige monopol på markedet til at transportere illegalt mærket pulver til Italien, Mexico, Canada og USA. Desuden er de tre mellemmænd anklaget for at have camoufleret mælkepulverleverancerne som dyrefoder og på den måde distribueret varerne på det internationale marked. Hvis to fredsdommere fra høringen beslutter, at der er tilstrækkelige bevismaterialer mod de syv personer, vil de engang til næste år blive stillet for en domstol. Kilde: Mejeriforeningen

Se alle nyhederne