HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Irma vinder Børsens fødevarepris 2005

Skrevet d. 22 August 2005
Et enigt kokkepanel har tildelt Irmas Angus Carpaccio Børsens Fødevarepris 2005. Indkøbschef Hans Christian Ipland betragter prisen som et "gevaldigt skulderklap" og siger, at anerkendelsen betyder meget for Irmas bestræbelser på at levere høj kvalitet. Det har taget Irma op mod fem år at få producenten Friland Food til at tro på ideen om den fuldstændigt friske carpaccio. Irma-kæden løb med årets fødevarepris 2005 for sin friske Angus Carpaccio foran en lang række andre fantastiske fødevarer. Med æren, diplom og blomster følger en check på 100.000 kr, som kan omsættes i annonceafdelingen hos dagbladet Børsen. Prisen blev overrakt til Irmas indkøbsdirektør Hans Christian Ipland af fødevareminister Hans Christian Schmidt (V). Han understregede, at det var en vinder, som tænker i rene og friske råvarer. 18 andre virksomheder modtog diplom og blomster for fremragende fødevarer. Kilde: Børsen

Se alle nyhederne