HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Fødevareministeren vil rydde op i regler

Skrevet d. 29 Februar 2008

- Der har været utrolig stor fokus på at sikre, at forbrugerne kan være trygge ved den mad, de køber i butikker og restauranter. Vi har strammet kontrollen, fordi en række sager viste, at der var behov for det. Men der er måske også nogle regler, vi godt kan undvære. Det kan være, de er for gamle eller bare er overflødige. Derfor håber jeg, at folk, der driver forretning, restaurant, mv., vil hjælpe mig med at gøre opmærksom på eksempler vi skal se nærmere på, siger Eva Kjer.

Ministeren har allerede sat et større arbejde i gang i ministeriet, hvor embedsmænd er i gang med at gennemgå reglerne for at se, om der er umiddelbart overflødige regler.

Desuden vil ministeren den kommende tid tage rundt i landet og besøge fødevarevirksomheder for at høre, hvordan de mennesker, der driver virksomhed underlagt fødevareloven, oplever reglerne.

- Fødevaresikkerheden har højeste prioritet og derfor vil jeg ikke afskaffe regler på bekostning af den. Forbrugerne skal have tillid til, at vi har et fødevareerhverv, der i høj grad nyder godt af Danmarks meget høje niveau for fødevaresikkerhed. Men omvendt er det også absurd, hvis erhvervsdrivende bliver underlagt unødvendigt bureaukrati. Der er masser at gøre, især når man har en lille virksomhed, og unødvendigt bøvl gavner ingen, siger fødevareministeren.

Ministeren inviterer derfor erhvervsdrivende til at melde ind via en hjemmeside og forslagene kan blive synlige for alle, hvis forslagsstillerne ønsker det.

Se meget mere på www.fvm.dk/meldenregel.

Se alle nyhederne