HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Danmarks største kartoffel er fra Nexø

Skrevet d. 27 August 2009
Erling Hansen fra Nexø på Bornholm har vundet landsdækkende kartoffel-konkurrence med en kartoffel på 554 gram. Præmien er 5.000 kr. skattefrit fra arrangørerne Danespo og Land & Fritid.

– Idet kartoflen er en nyttig grøntsag, valgte vi sammen med Danespo at lave en konkurrence om at dyrke den største – og dermed tungeste – kartoffel af den kendte Folva-sort, og det viste sig at fænge hos avlere med såvel små som store arealer, siger John Bech Hansen, kædechef i Land & Fritid.

Vinderen, Erling Hansen, har dyrket kartofler i 20 år. I år valgte han at lægge de forspirede Folva-kartofler den 5. april.

– Jeg forspirer kartoflerne i en plastikkasse, hvor jeg lægger noget sphagnum i bunden og kartoflerne ovenpå. Når det er godt vejr, kommer de i drivhuset, og når det er koldt, kommer de i kælderen, så de bliver transporteret lidt frem og tilbage, fortæller Erling Hansen, der går op i, at kartoflerne er hjemmedyrkede.

– Jeg vil helst have kartofler hver dag, og vi har kartofler nok til eget forbrug. Det fryder mig at dyrke dem, supplerer han.

Om konkurrencen
Land & Fritid satte konkurrencen i gang, samtidig med at de første kartofler blev lagt i jorden i det tidlige forår, og løb frem til og med den 5. august, hvor der var deadline for indvejning. Efterhånden som resultaterne kom ind, så det ud til, at vinderen skulle findes i et tæt opløb mellem jyske kartoffelavlere, men de blev overhalet af den ’heldige’ kartoffel fra Nexø.


Se alle nyhederne