HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Manglende fedmebehandling på sygehusene

Skrevet d. 12 Juni 2002
Til trods for at der bliver flere og flere overvægtige, bliver behandlingen af svær overvægt på de danske sygehuse stadigt ringere, viser en ny undersøgelse.

Selvom fedme bliver et stadig større helbredsmæssigt problem for danskerne, er det er gået tilbage med behandlingen af overvægt på de danske sygehuse. Det viser en ny undersøgelse af fedmebehandlingen på sygehusene fra 1987-2000.

– Fedme bliver et stadig større problem, og i dag er ca. 400.000 danskere at finde i gruppen af svært overvægtige. Trods det får kun nogle få promille af mennesker med adipositas - svær overvægt - hjælp fra sygehussektoren. Det er ikke bare et meget stort paradoks, men det er også en udvikling, som vi simpelthen bliver nødt til at vende. Ellers vil at for mange overvægtige udvikle sukkersyge og få stærkt øget risiko for andre alvorlige sygdomme, siger formanden for de danske fedmeforskere, 1. reservelæge Ole Lander Svendsen, amtssygehuset Gentofte.

Sygehusbehandlingen af fedme er alt for kortsigtet, mener Ole Lander Svendsen. Man kommer aldrig problemet til livs, hvis behandlingen afsluttes, så snart patienten har tabt sig. Fedme må betragtes som en kronisk lidelse, der kræver langsigtet behandling, mener han. Der burde således være motionshold på hospitalerne, hvor patienterne i fællesskab kunne forbedre den fysiske form.

Ole Lander Svendsens undersøgelse, der er lavet i samarbejde med stud.med. Maria Fischer-Nielsen og er offentliggjort i Ugeskrift for læger, har også vurderet holdningen til fedmebehandling hos de ansvarlige for behandlingen på de danske sygehuse. Der viste sig at mange medicinske overlæger efterlyste en holdningsændring og bedre uddannelse af sundhedspersonalet i Danmark, men i praksis er der også en lidt opgivende holdning til problemet blandt de medicinske overlæger. Små vægttab nedsætter imidlertid risikoen for blandt andet sukkersyge meget, understreger Ole Lander Svendsen.

En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen skal nu udarbejde et forslag til en national handlingsplan mod fedme, og til september løber en stor europæisk fedmekonference af stablen i København. Målet er, at finde nye måder at angribe fedmeepidemien på.

Kilde: Politiken (12.6.), 1. sektion, s. 7.

Nyhed fra www.madogsundhed.dk

Se alle nyhederne