| Monopoler skal stækkesSkrevet d. 17 August 2004Mens kølereolerne i franske og tyske supermarkeder bugner med mejeriprodukter fra adskillige konkurrenter, er det et helt andet syn, der møder forbrugerne i Danmark. Her står der Arla på det meste.
Det skal der laves om på, mener et flertal i Folketinget - en strammere konkurrencelov skal øge mangfoldigheden. I Danmark vil de små mejerier gerne konkurrere, men de klager over, at det er svært overhovedet at få lov til at komme ind på hylderne ved siden af Arlas produkter.
For eksempel mener det lille Hirtshals Andelsmejeri, at det har mistet en kontrakt med Dansk Supermarked, fordi Arla ikke blot lovede lave mælkepriser, men også tilbød et markedsføringstilskud til fremstilling af Bilka og Føtex' tilbudsaviser.
Det fik Konkurrencestyrelsen til at aflægge et uanmeldt besøg i Arlas hovedsæde, men under ransagningen dukkede der materiale op, som antydede at Arla havde stoppet en leveringsaftale mellem Hirtshals Andelsmejeri og grossistkæden Metro.
Det fik Konkurrencestyrelsen til at anmelde Arla til bagmandspolitiet for at have overtrådt erhvervslivets grundlov, konkurrenceloven. Overtrædelsen vil ifølge TV 2 | NYHEDERNE kunne udløbe en bøde i størrelsen 50-100 millioner kroner.
Flere eksempler på Arlas dominans, bl.a. opkøb af flere mindre konkurrenter, fik et politisk flertal uden om regeringen til at pålægge økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) at stramme loven, så det vil blive lettere for de små mejerier at få fodfæste på markedet.
"Det går ud over forbrugerne, at Arla opkøber de små mejerier. Vi må nu strikke lovgivningen sammen, så den hjælper de små," sagde formanden for Folketingets fødevareudvalg, Christian H. Hansen fra Dansk Folkeparti, i en kommentar.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) valgte at gå offensivt ind i sagen: "Arla har ikke udvist tilstrækkelig selvdisciplin. Det kunne man ellers forvente af en så dominerende virksomhed," sagde Bendt Bendtsen.
Men selvdisciplin var slet ikke indbygget i Arlas selvforståelse i de år, hvor andelsforetagendet støt og roligt voksede sig stort. Tværtimod skete det under mottoet "Én mælkejunge".
Udtrykket skyldes den daværende direktør for mejeriernes brancheorganisation, Thorkil Mathiassen, som i 1963 sagde, at man burde samle "al dansk mælk i én junge". Godt nok udløste ordene en del latter, men i 1970 gjorde en lille gruppe fattige, jyske mejerier ordene til deres og dannede Mejeriselskabet Danmark med det formål at virkeliggøre drømmen om et monopol.
Og det lykkedes via opkøb og fusioner i selskabsdannelsen MD Foods - der senere tog svenske Arlas navn - og det i en sådan grad, at politikerne nu søger at stække Arlas dominans.
Nu er forslaget til den nye konkurrencelov færdigt og sendt i høring, og der lægges op til, at konkurrencemyndighederne i hidtil uset grad vil kunne kigge de dominerende virksomheder i kortene:
For eksempel vil myndighederne kunne kræve, at en markedsleder fremlægger sine forretningsbetingelser.
Og hvis det konstateres, at virksomheden misbruger sin dominerende stilling, vil myndighederne f.eks. kunne nedlægge påbud om at en mængderabat sættes ned.
Konkurrencemyndighederne vil også kunne kræve, at en virksomhed dokumenterer, at den ikke misbruger sin dominerende stilling, for eksempel ved at give et stort markedsføringstilskud.
"Det er uhørt, at myndighederne blander sig i virksomhedernes prisfastsættelse. Det vil gøre det vanskeligt for virksomhederne at reagere på konkurrence, hvis de hele tiden skal sende deres forretningsbetingelser til godkendelse," siger vicedirektør Claus Søegaard-Richter fra Landbrugsraadet til Berlingske Tidende.
Ifølge ham bliver Danmark det eneste land i EU med en sådan regel.
Det afvises af Konkurrencestyrelsens direktør, Finn Lauritzen. I EU har både Frankrig og Tyskland lignende regler, siger han.
Arla har ikke ønsket at kommentere lovudkastet, før man har fået det studeret nærmere.
Kilde:TV2-nyhederne
Se alle nyhederne
|
