HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Advarsel mod sød yoghurtdrik

Skrevet d. 30 August 2004
Cultura fra Arla er slik forklædt som yoghurtdrik. Sådan lyder skudsmålet fra eksperter i ernæring, der advarer mod drikken, der er blandt mejeriets mest populære produkter. Arla skriver på flasken, at »Cultura er et ideelt mellemmåltid«. Men Cultura indeholder næsten lige så meget sukker som sodavand. Vaniliedrik er værst Topscoreren er vaniljedrik med 21 sukkerknalder, hindbærdrikken kommer lige efter med 19, mens Cultura med jordbær er tilsat 16. Derfor er Cultura langtfra ideel, siger Jerk W. Langer, læge og forfatter til bøger om kost. »Arla camouflerer sukkeret ved at pakke det ind i yoghurt, som vi forbinder med noget sundt«, siger han med opbakning fra professor Berit L. Heitmann, Institut for Sygdomsforebyggelse, og Fødevaredirektoratet, der fraråder forbrugerne at drikke Cultura. Salg stiger 50 procent Sidste år købte forbrugerne 12 millioner flasker Cultura. De seneste to år er salget steget med samlet 50 procent. »Kaloriemæssigt er Cultura en bombe. Den minder om cola – blot med kalk og protein«, siger Lisa Bolting Hansen, diætisternes formand. Hun henviser til, at hver anden voksne dansker er overvægtig. Læge Jerk W. Langer foreslår, at producenter af søde fødevarer mærker dem med indholdet af sukker målt i sukkerknalder. »Det kan forbrugeren bedre forholde sig til end gram og kilokalorier«, siger han. Arla afviser Arla har ingen planer i den retning og afviser kritikken af produktet. »Cultura er sundere end andre mellemmåltider som kage og chokolade«, siger Merete Myrup Christensen, leder af Arlas ernæringsafdeling. Familie- og forbrugerminister Henriette Kjær (K) foretrækker at mærke sunde fødevarer frem for usunde. Kilde: Politiken

Se alle nyhederne