HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Coop klar med afløserne for Kellogg´s

Skrevet d. 12 September 2004
Lavere priser, mere plads til andre kendte mærkevarer og øget satsning på anerkendte egne mærker. Det er Coop Nordens tilbud til kunderne i Danmark, Sverige og Norge, som alternativ til produkter fra en af verdens største producenter af morgenmad, Kellogg´s , der i løbet af september forsvinder fra butikkerne i de 3 lande. Årsagen er, at Kellogg´s ikke har ønsket at honorere Coop Nordens leveringsbetingelser for at indgå en nordisk aftale. Forsøg på at genoptage forhandlingerne, der brød sammen i juni, er slået fejl. Coop har et bredt udvalg af egne varemærker inden for morgenmad. Det er produkter af god kvalitet, der er under løbende kontrol af Coop Norden Varesikring. Blandt andet blev Coops corn flakes tidligere på sommeren vurderet ved en uafhængig blindtest. Her var vurderingen, at den er mindst lige så god som mærkevaren, oven i købet holder den sig længere sprød. Og så er den cirka 20 procent billigere. Nogle andre af alternativerne til de Kellogg´s produkter, der ikke længere kan købes hos Coop, er f.eks. Nestlé Fitness, Coop Choco Magi og Quaker Guldkorn. ”Vi glæder os til at vise vores kunder, at vi har produkter, der både kvalitetsmæssigt og prismæssigt er særdeles konkurrencedygtige. Det er selvfølgelig beklageligt, at vi må stoppe salget af en populær vare. Men hensigten med skabelsen af Coop Norden er at kunne sælge billigere gennem større, fælles indkøb. Når en leverandør ikke vil være med til at dele fordelene med os og vore kunder, så kan samarbejdet ikke fortsætte,” siger food direktør Jan Lundgren, Coop Norden Food. I løbet af i år har Coop gennemført nordiske forhandlinger med cirka 100 leverandører. En forudsætning for at indgå fælles nordiske aftale er, at der opnås bedre betingelser end ved de tidligere nationale samhandelsaftaler. Der er opnået enighed med stort set alle leverandører. Dog er der nogle ganske få tilbage, som der fortsat forhandles med.

Se alle nyhederne