HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

EU skærer i støtte

Skrevet d. 22 September 2004
EU’s støtte til fremstilling af kasein og kaseinat er i løbet af bare to måneder sænket med i alt seks kr. pr. kg. I sidste uge sænkede EU eksportstøtten på enkelte osteprodukter. Men den største nedsættelse kom på produktionsstøtten til kasein og kaseinat på cirka fire kr. pr. kg. Efter en sænkning i juli måned er den samlede reduktion nu på cirka seks kr. pr. kg. For Arla Foods Ingredients betyder bare den seneste sænkning en mindsket indtjening på 60 mio. kr. i næste budgetår. Kasein og kaseinat anvendes som ingredienser til fødevareproducenter over hele verden. ”Det er umuligt at håndtere så hurtige og dramatiske reduktioner gennem prisstigninger hos kunderne, fordi kontrakterne typisk har en varighed af tre til seks måneder”, siger Business Unit chef Thomas Carstensen, AFI. Han ser sænkningen som et udtryk for, at EU på hele området for skummetmælk justerer støtten i forhold til verdensmarkedspriserne.

Se alle nyhederne