HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Coop sælger kaffe- og teproduktion i Danmark

Skrevet d. 6 Oktober 2004
Coop Norden sælger nu aktiviteterne i sin sidste produktionsvirksomhed i Danmark. Det drejer sig om produktionen af kaffe og te, der er produceret i selskabet Dansk Kaffekompagni A/S. ”Siden dannelsen af Coop Norden har strategien været at koncentrere vores ressourcer om at drive detailhandel. Nu har vi skabt en løsning, hvor vi får de bedste muligheder for at udvikle vores egne mærker inden for kaffe og te ved at outsource produktionen til en større virksomhed,” siger koncerndirektør Roger Gehrman, Coop Norden. Der er indgået en aftale med den svenske kaffe-virksomhed, Löfbergs, der fremover vil stå for produktion og udvikling af Coops egne mærker i kaffe og te og for Dansk Kaffekompagnis øvrige kunder. Det indebærer, at produktionen flyttes fra Danmark til Sverige. Coop i Danmark vil i videst muligt omfang søge at tilbyde anden placering til de ca. 60 medarbejdere, der hidtil har været beskæftiget på Dansk Kaffekompagni. Hvornår produktionen flyttes er endnu ikke endelig aftalt, men det forventes at ske kort efter årsskiftet. Löfbergs er en næsten 100 år gammel, familieejet virksomhed i Karlstad. Den omsætter for cirka 800 millioner sv. Kr. og har et af Europas mest moderne kafferisterier.

Se alle nyhederne