McDonald's: Kom bare an

Skrevet d. 23 September 2002

Problemet er de priser, virksomhedernes afdelinger i forskellige lande bruger internt, og som kan betyde, at de uretmæssigt ikke betaler skat.

'Alt står til rådighed'
Både professor Aage Michelsen fra Aarhus Universitet og skatteekspert Christen Amby er velkomne til at gå alle papirer igennem, som de måtte finde relevante, siger kommunikationschef Kristian Scheef Madsen fra McDonald's Danmark A/S.

»Vi stiller det til rådighed, de måtte have brug for og finde relevant. Ligesom hvis Told&Skat kom på besøg, så inviterer vi til, at papirerne kan gennemgås med vores revisorer her på matriklen«, siger han.

Vil se på lånevilkår
Aage Michelsen ønsker ikke at kommentere invitationen, men Christen Amby synes umiddelbart, det lyder spændende.

»Det vil jeg i første omgang sige ja til. Men hvis det viser sig at være en stor opgave, så har jeg ingen løn til min tid. Og det kan jo ikke være meningen, at Told&Skat kan skære ned på deres ressourcer, og jeg så skal lave deres arbejde gratis. Jeg vil i første omgang se på de lånevilkår, de har fra moderselskabet«, siger han.

Mange veje at undgå at betale skat
McDonald's i Danmark mener ikke, selskabet har gjort noget forkert.

Og der findes mange måder, hvorpå multinationale selskaber kan undgå at betale skat på. Det gælder bare om ikke at have ret mange penge, når året er omme.

For eksempel kan den danske del af koncernen have en stor gæld, fordi den ikke får ret mange penge med »hjemmefra« til at drive virksomhed i Danmark og derfor må låne penge til for eksempel sine bygninger.

På den måde bliver det skattepligtige resultat udhulet, så der ikke er noget at beskatte.

»Det er der ikke i sig selv noget forkert i, når bare man overholder reglerne om mindstekapital. På det punkt har vi imødegået problemet via vores lovgivning«, siger professor dr.jur Erik Werlauff fra Aalborg Universitet.

Opskriften
Reglerne betyder kort fortalt, at hvis et selskab har uforholdsmæssig stor gæld og ikke kan forklare, hvorfor det skulle være normalt for den branche, så bliver virksomhedens rentefradrag beskåret og dermed bliver der flere penge til at tage skat af.

Dernæst kan en virksomhed investere sig ud af at skulle betale skat. Den fremgangsmåde er der imidlertid ingen regler imod. Og det bør vi heller ikke have, mener professoren.

»Vi kan ikke sige: »Hør, du burde investere noget mindre, du har købt for meget goodwill, for stor en produktionsbygning. Det er grundlæggende koncernens eget skøn, hvor meget den vil investere. Så der kan man godt bringe skatten ned i nul, men det er som udgangspunkt ikke noget vi kan eller bør røre ved, for det er noget, koncernen selv bestemmer«, siger Erik Werlauff.

Skattemyndighederne kan dog stadig godt undersøge, om afskrivningerne på investeringerne vedrører den danske indtægt, for ellers må det ikke trækkes fra her.

Transfer pricing er det store problem
Det kaldes transfer pricing, og det er helt lovligt.

Problemet kan være, at selskaberne bruger de interne afregningspriser til at føre overskud til lande, hvor de ikke bliver så højt beskattet som her.

I så falder bruger selskaberne internt markant andre priser end dem, som de ville have brugt, hvis varerne eller tjenesteydelserne var blevet handlet frit.

»Det store, grundlæggende problem, som kræver mange ressourcer, det er transfer pricing. Det er der, pengene virkelig ligger. Det er op til os at have erfaringsgrundlag nok i de forskellige brancheområder - og det er nok der, vi skal blive endnu dygtigere - til at sige hvad der er en rigtig og rimelig pris«, siger professor Erik Werlauff.

www.pol.dk

Se alle nyhederne