HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Rosiner var ikke økologiske

Skrevet d. 3 December 2003
Fødevareregion Sønderjylland har i forbindelse med kontrol af økologiske varer fundet vildledende mærkning. Et parti rosiner fra Tyrkiet indeholdt svampebekæmpelsesmidlet Cyprodinil. Det er med få undtagelser ikke tilladt at bruge sprøjtemidler i den økologiske produktion, derfor er mærkningen vildledende. Rosinerne og produkter, hvor rosinerne indgår, vil være fjernet fra detailhandlen tirsdag den 2. december. Der er ingen sundhedsrisiko ved at spise rosinerne, men det er vildledende, at de er blevet solgt som økologiske. Rosinerne må derfor ikke sælges som økologiske, men kan efter ommærkning sælges som konventionelle rosiner. Rosinerne er videresolgt af importøren til fire engros-virksomheder i Danmark, og størstedelen er formentlig allerede spist. Rosinerne indgår i mysli af mærket: "Kornkammerets økologiske müesli" og kan identificeres ved en holdbarhedsdato til 15.04.2004 og 15.05.2004. Fødevaredirektoratet udtog 84 prøver af økologiske fødevarer i 2002 til analyse for pesticidindhold. 83 prøver indeholdt ingen spor af pesticidrester overhovedet, mens én enkelt blev målt med indhold under grænseværdien (italiensk æble med restindhold af Clorpyrifos). Rapporten "Pesticidrester i fødevarer 2002" kan ses på Fødevaredirektoratets hjemmeside. Pressemedelelse fra Fødevaredirektoratet

Se alle nyhederne