HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Coop Norden støtter ofrene for flodbølgekatastrofen

Skrevet d. 3 Januar 2005
Coop Norden har givet en million svenske kroner til ofrene for flodbølgekatastrofen i Asien. Pengene er givet til den svenske bistandsorganisation ”Kooperation Utan Gränser”, der har opfordret sine medlemmer til at støtte ofrene i Asien. ”Kooperation Utan Gränser” er den svenske andelsbevægelses organisation for udviklingssamarbejde. Gennem støtte til andelsvirksomhed og demokratiske folkebevægelser arbejder organisationen for øget indflydelse til verdens fattige. I dette tilfælde vil ”Kooperation Utan Gränser” formidle pengene videre til organisationer, der deltager i katastrofeindsatsen, og samtidig er det planen at deltage i genopbygningsarbejdet. ”Kooperation Utan Gränser” forhandler i øjeblikket med ”International Cooperative Alliance” om en langsigtet indsats for genopbygning gennem støtte til andelsbevægelserne i Asien. ”Kooperation Utan Gränser” har ingen aktuelle projekter i de områder, der er værst ramt af katastrofen, men har kontakter til organisationer, som man tidligere har samarbejdet med på Sri Lanka. Disse organisationer arbejder allerede hårdt med hjælpeindsatsten og beder om støtte udefra. Det er muligt at læse mere på www.utangranser.se Coop Norden er ejet af medlemsorganisationerne FDB (Danmark), Coop NKL (Norge) og KF (Sverige).

Se alle nyhederne