HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Mindre fedt i piskefløden

Skrevet d. 13 April 2005
Producenter af piskefløde får nu lov til at sænke indholdet af fedt fra 38% til 34%. Fødevarestyrelsen har sagt god for det lavere fedtindhold, fordi det er sundere, og fordi danskerne i forvejen får meget mælkefedt i kosten. Det er Mejeriforeningen, der har søgt om at få lov til at sænke fedtprocenten i piskefløde, og Fødevarestyrelsens dispensation gælder alle foreningens medlemsvirksomheder og øvrige virksomheder i branchen, der ønsker at gøre brug af muligheden for at fremstille piskefløde med 34% fedt. Den lavere fedtprocent har ikke betydning for, hvad man kan bruge fløden til. Den kan fx sagtens piskes til flødeskum, selvom fedtprocenten kun er på 34%. Flere andre EU-lande har også tilladt en lavere fedtprocent i piskefløde. Det er fortsat tilladt at producere fløde med høj fedtprocent. Der skal stå i ingredienslisten, hvor meget fedt, der er i fløden. Dispensationen betyder, at det nu er tilladt at anprise med en fedtprocent over 34%.

Se alle nyhederne