HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Næsten alle økologer bakker op om Coop-kampagne

Skrevet d. 22 December 2003
Friland kritiserer sin egen organisation for ikke at bakke op om kampagne for mere salg af økologisk kød Coop Danmark har iværksat en kampagne for at fremme salget af økologisk kød. Coop lover forbrugerne ti procent rabat rabat på økologisk kød, men Økologisk Landsforening har sat spørgsmålstegn ved tallene og kalder kampagnen vildledende. Men Friland, der er medlem af Økologisk Landsforening, står bag Coops kampagne: - Det er utrolig ærgerligt, at Økologisk Landsforening sætter spørgsmålstegn ved en positiv kampagne, som netop lever op til de prisnedsættelser, som vi fra økologien i årevis har bedt detailhandlen indføre for at få økologisk kød indarbejdet på lige fod med økologisk mælk, siger direktør Karsten Deibjerg, Friland, der står for størstedelen af afsætningen i Danmark af økologisk kød. - Økologisk Landsforening har fundet et enkelt produkt, hvor nedsættelsen ikke er de lovede 10%, men totalt set er prisnedsættelsen på hele sortimentet mere end 10%, og jeg tror forbrugerne, når kampagnen er slut, har fået prisnedsættelser, der så godt og vel lever op til de lovede prisnedsættelser, mener Karsten Deibjerg. Friland er medlem af Økologisk Landsforening, og med 90% af de økologisk svine- og kreaturproducenter som leverandører til Friland, og Karsten Deibjerg mener, at det er særdeles uheldigt, at landsforeningen udtaler sig imod disse producenters interesse. - Derfor vil jeg på vegne af de økologisk kødproducenter opfordre forbrugerne til at tage vel imod Coop’s kampagne – den vil så godt og vel leve op til de prisnedsættelser, der er varslet, siger direktør Karsten Deibjerg fra Friland. Kilde: Landbrugsavisen

Se alle nyhederne