HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Lugten af gær afslørede hjemmebrænder

Skrevet d. 28 December 2003
En 22-årig nordmand - og formodentlig nogle af hans venner - måtte fejre en ædruelig jul, da lageret og produktionen fløj til himmels. Det var et hjemmebrænderanlæg i Huldal i Norge, der gik op i røg og flammer - og brandvæsenet havde ikke svært ved at finde brandstedet, da de bare kunne følge luften af gær, der hang tungt over hele byen. Nordmanden hævder at han kun lavede lidt sprit til sig selv, men politiet fandt redskaber til mindst 300 liter på ejendommen efter at de gennemsøgte ejendommen efter den eksplosionsagtige brand. Lensmanden har nu samlet det udstyr sammen, som overlevede branden, og politiet måtte leje en bil, for at kunne fragte det hele væk, så den unge mand havde da vist en helt spritfabrik bygget op, men nu må de lokale nøjes med gærlugten og spritdampene.

Se alle nyhederne