HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Dansk mad undersøges for akrylamid

Skrevet d. 13 Maj 2002
En arbejdsgruppe under Fødevareministeriet har netop færdiggjort et forskningsprogram for akrylamid. Relationen mellem kræft og forekomsten af akrylamid i danske fødevarer skal undersøges.

Umiddelbart efter at svenske forskere for et par uger siden offentliggjorde resultaterne af en undersøgelse, der viste en sammenhæng mellem kræft og det kemiske stof akrylamid i stivelsesrige fødevarer, nedsatte Fødevareministeriet i Danmark en arbejdsgruppe. Gruppen, der består af repræsentanter for Fødevaredirektoratet, Dansk Industri, Forbrugerrådet og Kræftens Bekæmpelse, færdiggjorde i går et forskningsprogram, som ministeriet financierer.

– Vi skal have udviklet analysemetoder og -programmer, der sikrer, at vi får fat i de rigtige varer, og vi skal have afdækket, hvornår i fremstillingen, akrylamid dannes. Til det formål samarbejder vi med flere relevante virksomheder, fortæller forskningsdirektør Hans Peter Jensen.

57.000 blodprøver, der er en del af Kræftens Bekæmpelse og Institut for Epidemiologisk Kræftforsknings store befolkningsundersøgelse, skal gennemgås for spor af akrylamid. Desuden skal et internationalt netværk, der arbejder med problemet, udarbejde information til forbrugerne.

Kilde: Berlingske Tidende (8.5.), 1. sektion, s. 3., MetroXpress (8.5.), s. 7.

Nyhed fra www.madogsundhed.dk

Se alle nyhederne