HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Caféejere scorer gevinsten

Skrevet d. 2 Marts 2004
En undersøgelse viser, at den nedsatte pris på spiritus ikke i særlig grad har smittet af på caféernes priser. Mikkel Dencker, skattepolitisk ordførerer for Dansk Folkeparti, kalder den manglende prisnedsættelse for en utilsigtet indirekte tilskud til serveringsstederne: Meningen med afgiftsnedsættelsen var selvfølgelig, at det skulle slå helt igennem til forrugerne. "Men der er åbenbart ikke tilpas stor konkurrence, så restaurations­branchen skummer selv fløden," siger Mikkel Dencker. Jeppe Juul, talsmand for Danmarks Aktive Forbrugere kritiserer de høje priser: "Det er frækt, at man sådan snyder forbrugerne i cafeerne og selv opsuger prisfaldet". Folketingsmedlem Jacob Buksti (S) stiller sig også kritisk overfor situationen: "Afgiftsnedsættelsen var ikke lavet som en støtte til højere avance for cafeer og restauranter, men for at folk ikke skulle køre syd for grænsen og købe spiritus". Restaurationsbranchen har længe været kendt som en af dem med hårdest konkurrence og derved desværre også flest konkurser. Naturligvis er det en kedelig situation, at caféerne ikke har sat priserne ned, men omvendt kan den ekstra fortjeneste måske holde fogeden fra døren. Det kan i hvert fald konstateres, at der for mange caféer og restaurationer ikke er meget - om noget - at sætte priser ned med. Med hensyn til grænsehandelen, så er der en positiv udvikling med salget af spiritus herhjemme, kontra spiritus købt i udlandet. Kilde:Meals.dk

Se alle nyhederne