HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Fødevareindustrien oversalter maden

Skrevet d. 3 Marts 2004
For at spare penge bruger fødevareindustrien alt for meget salt i madvarerne. Det er hovedårsagen til, at danskerne spiser dobbelt så meget salt som anbefalet. Overforbruget er medvirkende årsag til hjertekar-sygdomme, der hvert år koster 25.000 danskere livet, siger eksperter. Først skulle vi spare på fedtet, så var det sukkeret. Nu vender ernæringseksperter sig mod vores overforbrug af salt.Vi spiser nemlig dobbelt så meget salt, som vi burde, viser tal fra Fødevaredirektoratet. Meget af saltet stammer fra fødevarer, der er forarbejdet fra industriens hånd, inden de når ud i butikkerne. Her tilsættes der ekstra salt af økonomiske årsager. Ifølge eksperter er det derfor ikke muligt for os at nedsætte forbruget, sådan som fødevareindustrien fungerer i dag. Alvorligt sundhedsproblem Det skaber et alvorligt sundhedsproblem. For meget salt kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, som 300.000 danskere lever med - i værste fald kan det ende med en blodprop i hjertet eller i hjernen. I dag skyldes mere end hver tredje danske dødsfald en hjerte-kar-sygdom. Årligt dør 25.000 danskere af en sådan sygdom. Den typiske dansker spiser dagligt mellem 8 og 12 gram salt, og det tal skal helst helt ned på 5, viser anbefalingerne fra Fødevaredirektoratet. Ifølge Lars Ovesen, sundhedschef i Hjerteforeningen, er der ingen tvivl om, at det ville nedsætte tilfældene af hjerte-kar-sygdomme, hvis vores saltforbrug blev sat ned til de magiske 5 gram. Kilde:Politiken

Se alle nyhederne