HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Raps-fodring giver sundere fødevarer

Skrevet d. 10 Marts 2004
Mælk fra køer, der får knuste rapsfrø i foderet, er sundere. Når man drikker den har man mindre risiko for blodpropper. Og når svin får rapsolie, skal man ikke passe så meget på kolesterol, når man spiser svinekød. Af Frederik Thalbitzer En gang i fremtiden kan man med god samvittighed spise en ekstra skive bacon og smøre smør på brødet uden at tænke alt for meget på hjerte-kar-sygdomme. Tirsdag eftermiddag fik Tine Tholstrup og Susanne Bügel, begge forskere fra Landbohøjskolen, Bayer Crop Science’s innovationspris 2004. En pris på 10.000 euro (75.000 kr.) som de må dele med en norsk forsker. Susanne Bügel fra Landbohøjskolens Institut for human Ernæring havde i sine forsøg fodret grise med A) almindeligt svinefoder B) almindeligt svinefoder plus seks procent rapsolie og C) almindeligt svinefoder plus seks procent rapsolie + E-vitamin. Grisene blev slagtet og tilberedt, og derefter stod et hold ”overordentligt stærke unge mænd” klar til at lægge ganer til. De unge mænd spiste i en periode kød fra hver gruppe og, og Su-sanne Bügel undersøgte, blodprøver fra de unge mænd. Resultatet var meget positivt. Kolesteroltallet var nemlig fire til fem procent lavere, når de havde spist kød fra grise, der havde fået rapsolie i foderet. - Baseret på tidligere studier vil dette fald i kolesterol medføre en nedsat risiko for hjertekar-sygdom på 8-10 procent. Perspektivet for folk med høje kolesteroltal er langt større. Og det er faktisk lige til. Man kan begynde at fodre grisene anderledes i morgen og få de gode resulta-ter, bedyrede Susanne Bügel. Sundere mælkefedt Den anden prismodtager, Tine Tholstrup, havde på lignende vis frembragt to slags smør. A) Smør af mælk fra køer fodret med almindeligt kvægfoder B) Smør af mælk fra køer fodret med almindeligt kvægfoder plus raps Da en forsøgsgruppe unge mænd havde spist sig gennem de to slags smør, viste blodprøver, at dem, der havde spist det forbedrede smør, havde mindre tilbøjelighed til blodpropdannelse. - Når vi rådgiver om ernæring, har vi det dilemma, at god smag og gastronomi ikke går hånd i hånd med sundhed. Derfor er det et enormt fremskridt for folkesundheden, når man som de to forskere har formået, kan forbedre den ernæringsmæssige kvalitet af kød og mælk, uden at man kan smage det, sagde professor dr. med Arne Astrup, der præsenterede kandidaterne. Bayers innovationspris Bayer Crop Science ønsker med prisen at støtte initiativer, der fremmer produktionen af sunde fødevarer under bæredygtige forhold. Prisen gives til studerende, forskere, rådgivere og landmænd i de nordiske lande. Tre uafhængige og en repræsentant fra Bayer står bag udvælgelsen Kilde:Landbrugsavisen

Se alle nyhederne