HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Danmark først med nyt produktmærke

Skrevet d. 29 April 2002
Arla Foods' nye røde produktmærke vil i den kommende uge for første gang kunne ses på produkterne i butikkerne.

Danmark bliver først med det nye produktmærke, der kommer på de nye mælkekartoner, mens Finland følger lige efter med de fire fedtfattige oste Adam, Eva, Magré og Kadett, der lanceres under det nye mærke midt i næste uge.

Det nye produktmærke er et paraplymærke, der skal bruges på en række væsentlige produkter fremover både på hjemmemarkederne i Danmark og Sverige og på markederne ude i Europa. Målet er at skabe et stærkt europæisk mærke for mejeriprodukter og sikre Arla Foods' produkter den bedste placering på butikshylderne.

Det nye mærke skal ses i lyset af den skærpede konkurrence mellem mejeriselskaberne samt det forhold, at detailhandelskæderne fortsat vokser og i stigende grad bliver grænseoverskridende, hvilket øger kravene til leverandørerne. Ved at samle en række udvalgte produkter under ét stærkt Arla mærke kan markedsføringsindsatsen koncentreres og gøres mere effektiv. Samtidig sikres Arla Foods' produkter en større synlighed i butikkerne, fordi den røde farve fremtræder meget synligt på emballagerne.

Det grønne ovale Arla logo med smørblomsten fortsætter som virksomhedens logo.

Nyhed fra www.arla.dk

Se alle nyhederne