HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Økologien får sit eget indre marked

Skrevet d. 30 Marts 2004
Regeringen vil sætte mere fart på udviklingen af et reelt indre marked for økologiske produkter. Fra efteråret læggre Danmark sig i spidsen for en kampagne for det europæiske økologimærke sammen med det kendte danske Ø-mærke. Kampagnen præsenteres på FoodExpo-messen, der finder sted 28. til 31. marts 2004 i Herning, oplyser Fødevareministeri-et. Kampagnen er rettet mod hele den økologiske fødekæde fra landmand til producent, detailhandel og forbrugerne. Messen åbnes af fødevareminister Mariann Fischer Boel, som også skal uddele en pris til Årets Kok. Temaet for kampagnen bliver Et fælles europæisk økologimærke – fordi de andre ikke kan sige Ø og den er udarbejdet i samarbejde med en række organisationer på økologiområdet – herunder Forbrugerrådet, Landbrugsraadet, Økologiske Landsforening og Fødevareindustrien. Ideen er, at kampagnen bygger videre på det høje kendskab til det danske Ø-mærke. EUs økologimærke blev indført i 2000 og kan anvendes af producenter, der er kontrolleret og overholder EU-bestemmelserne om økologi. Varer med EU’s økologimærke kontrolleres i det enkelte land af kontrolorganer, der overvåges af EU-myndighederne. K ampagnen har et budget på 10,4 mio. kr., hvoraf EU-kommissionen finansierer halvdelen. En række tv-spots, dagbladsannoncer og lignende vil i slutningen af august indlede kampagnen

Se alle nyhederne